Fakta om Bolivia

Geografi:

Hovedstad La Paz
Areal 1.098.581 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal 10,1 mio. (2011)
Befolkningsvækst pr. år 1,6 pct. (2011)
Befolkning 60 pct. oprindelige folk, 40 pct. mestizbefolkning
Sprog Spansk, Quechua, Aymara og flere oprindelige sprog
Religion Katolsk

DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE SITUATION

Bolivias regering
Bolivia er en republik med præsident Evo Morales Ayma som statsoverhoved. Morales’ valgsejr i 2006 var et politisk vendepunkt for Bolivia, særligt da Morales er den første bolivianske præsident, som tilhører de oprindelige folk, der udgør størstedelen af den bolivianske befolkning. Morales og hans parti MAS (Bevægelsen mod Socialisme) nyder stor popularitet blandt denne befolkningsgruppe.

I 2006 lykkedes det regeringen at indfri et af valgløfterne ved at genforhandle kontrakter om landets store naturressourcer med nationale og internationale firmaer, hvorved statens indtægter steg betydeligt. En ny landreformlov, der sikrer bedre adgang til jord for de mange jordløse bønder i Bolivia, var et andet vigtigt resultat i den første valgperiode.

Et centralt resultat i Morales’ første periode var den nye forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning i januar 2009 efter politiske konflikter og voldelige sammenstød særligt i lavlandsregionerne. Med den nye forfatning anerkendes de oprindelige folks rettigheder i højere grad end tidligere, statens rolle inden for økonomien forstærkes med bl.a. øget kontrol med naturressourcer. Den nye forfatning giver mulighed for genvalg af præsidenten én gang.

På trods af et flertal på 61 pct. ved folkeafstemningen, er der stadig betydelig modstand mod den nye forfatning og MAS-regeringen, hovedsageligt i det økonomisk bedre stillede lavland. Til trods for regional opposition nyder Morales dog fortsat stor opbakning blandt vælgerne, hvilket blev bekræftet ved hans genvalg i december 2009 med 64 pct. af stemmerne, og en historisk stor valgdeltagelse (94 pct.) og vælgerregistrering. Desuden opnåede MAS et overvældende flertal af pladserne i såvel Senatet (26 ud af 36) som i underhuset (87 ud af 130). Der er store forventninger i befolkningen til regeringens løfter om yderligere reformer med henblik på at skabe et mere retfærdigt samfund med fokus på marginaliserede grupper som den rurale befolkning, kvinder og oprindelige folk. Interne stridigheder i MAS og regionale krav om økonomisk udvikling har den seneste tid givet anledning til konflikter og stiller regeringen overfor store politiske udfordringer.

Udviklingsstrategi
Bolivia er det fattigste og mest ulige lande i Sydamerika. I 2007 skønnedes knap to tredjedele af befolkningen at leve i fattigdom, og over en tredjedel i ekstrem fattigdom. Særligt de oprindelige folk rammes hårdt – de ekstremt fattige er langt i overtal blandt landets oprindelige befolkning. Lav indtjening for bønder i landområderne, vandmangel, korruption og manglende retssikkerhed er med til at forværre levevilkårene for befolkningen.

Evo Morales’ regering er stærkt forpligtet på fattigdomsbekæmpelse og fremme af de oprindelige folks rettigheder. Regeringen har således taget en række initiativer til at fremme de oprindelige folks rettigheder inden for uddannelsessektoren, sundhedssektoren og retsvæsenet, ligesom jordreformen vil blive fremskyndet til fordel for de oprindelige folk og jordløse bønder. I andre sektorer som landbrug lægges der større vægt end tidligere på fattigdomsorientering.

Regeringen fremlagde i juni 2006 en national udviklingsplan, der netop sigter på disse mål. Planen er opdelt i fem søjler: Social beskyttelse, øget produktion, demokratisering, internationale relationer og makroøkonomisk stabilitet. Der er ikke tvivl om regeringens ejerskab til planen, som dog lider under, at den endnu ikke er blevet operationaliseret i form af sektorplaner, realistiske budgetter og indikatorer. Regeringen planlægger at fremlægge en revideret udviklingsplan i 2010.

En stor udfordring i gennemførslen af regeringens udviklingsplaner – og for håndtering af donormidler – er den svage institutionelle kapacitet i centrale offentlige institutioner. De mange personale­udskiftninger, som det er boliviansk tradition efter et regeringsskifte, medvirker hertil. I tillæg har lønreduktioner som følge af regeringens sparepolitik ført til mange velkvalificerede offentlige ansattes afgang. For at modvirke denne risiko har udviklingssamarbejdet satset på en bredere vifte af samarbejdspartnere (privatsektor, civilsamfund).

Bolivias menneskerettighedsproblemer er overvejende knyttet til korruption og manglende retssikkerhed. Menneskerettighedskrænkelse i fængslerne, hårdhændet fremfærd fra ordensmagtens side og vold mod kvinder hører til nogle af problemerne. I 2006 viste Bolivia sin velvilje for at forbedre menneskerettighedssituationen ved at invitere FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder til at oprette en permanent mission i landet. Bolivia har underskrevet de fleste relevante FN konventioner, og størstedelen (f.eks. forbud mod dødsstraf) er omfattet i landets nye forfatning.

Udenrigspolitik
Under Morales har Bolivia associeret sig med Venezuela og andre ALBA-lande inkl. Cuba og Ecuador og har med en stærk anti-kapitalistisk retorik distanceret sig fra specielt USA. ALBA er en sammenslutning af latinamerikanske lande med en vision om et retfærdigt og socialistisk Latinamerika og et opgør mod det der betegnes som neoliberalismen og kapitalismen. Mens USA har været en central partner for tidligere bolivianske regeringer, har forholdet under Morales længe været anstrengt. For eksempel udviste de to lande hinandens ambassadører i september 2008, og USA har efterfølgende suspenderet ATPDEA, et amerikansk initiativ der giver adgang for bl.a. tekstileksport mod bekæmpelse af narkotika (kokain).

I Bolivia er brugen af kokablade til bl.a. tygning, brygning af te og andre formål en tradition der rækker århundreder tilbage blandt de oprindelige folk. Regeringen forsvarer Bolivias ret til at producere koka til det interne marked. Der eksisterer imidlertid en betydelig overskudsproduktion af kokablade, der går til fremstilling af kokain, hvilket er et tilbagevendende politisk problem for Bolivia i internationale sammenhænge, specielt i forholdet mellem Bolivia og USA. Kokaproduktionen og særligt den ulovlige kokainproduktion udgør en væsentlig indtægtskilde for producenterne. Regeringen bekæmper aktivt kokainproduktionen, men FN skønner, at produktionen har været stigende i de senere år.

Morales er fortaler for Moder Jords rettigheder og henviser til, at den kapitalistiske model har vist sig ikke at være bæredygtig, og er ansvarlig for at udpine naturen samt klimaforandringerne. Det kom blandt andet til udtryk i taler ved Klimatopmødet i december 2009 i København. Bolivia er imod klimaaftalen, Copenhagen Accord.

Økonomi
De seneste års økonomiske vækst har ligget på 5pct. om året i gennemsnit, med solidt overskud på handelsbalancen og overskud i de offentlige finanser. I 2009 faldt væksten dog til 3,4 pct. på grund af den generelle globale krise. Kreditværdigheden er steget og inflationen er lav.

Den positive udvikling skyldes flere ting. Først og fremmest har høje verdensmarkedspriser for olie og gas fra 2006-2008 givet store indtægter. Den betydelige internationale gældslettelse i slutningen af 90´erne betyder, at Bolivia ikke længere er højtforgældet. Endelig har nationaliseringer og en øget beskatning af naturressourcerne øget statens indtægter.

En stor del af de øgede indtægter er anvendt til indkomstoverførsler til alle skolesøgende børn, gravide mødre og ældre. Disse ordninger har givetvis været med til at mindske den ekstreme fattigdom, der i følge den bolivianske regering er faldet med 4,8 pct. i 2008. IMF har i sin seneste Article IV rapport – det årlige eftersyn af Bolivias makroøkonomiske politik – rost Bolivia for en stabil makroøkonomi, samt for at være et af de lande, der er kommet bedst igennem den økonomiske krise med en vækst på ca. 3 pct. i 2009.

På trods af den positive makroøkonomiske situation i Bolivia kritiseres Morales’ regering af mange i den private sektor for at ville kontrollere og underminere den private sektor og nationalisere yderligere. Den nye forfatning tilskriver staten en betydeligt større rolle inden for nøglesektorer som energi, kommunikation, minedrift og landbrug. Den omfattende lovgivning, som det nye parlament skal vedtage for at føre forfatningen ud i livet, vil vise hvor langt statens rolle kommer til at gå. Usikkerheden om, hvor meget plads den private sektor vil få har formentlig påvirket de private investeringer negativt.

De private investeringer skønnes af IMF at have udgjort ca. 8 pct. af BNI i 2009. Samtidig har regeringen investeret forholdsvis lidt i den statskontrollerede olie- og naturgasindustri mv. Uden øgede investeringer vil det blive svært at fastholde den pæne vækst og sikre fortsat udbygning af den offentlige sektors serviceydelser og indkomstoverførsler og reduktion af fattigdommen. Øgede investeringer, både blandt store og små virksomheder vil også være nødvendige for at sikre beskæftigelse.

Handel
Bolivias vigtigste handelspartner er Brasilien, der aftager 43,3 pct. af Bolivias samlede eksport. USA aftager 11,4 pct., mens Argentina og Japan tilsammen aftager 11 pct.
Danmarks eksport til Bolivia var i 2008 på 51 mio. kr., mens importen fra Bolivia var på beskedne 6 mio. kr. De vigtigste eksportvarer fra Danmark var specialmaskiner til forskellige industrier samt køretøjer og medicinalvarer. Beklædningsgenstande og -tilbehør samt diverse kornvarer, frugt og grøntsager udgjorde den største importvare fra Bolivia.

Bolivia har indgået bilaterale handelsaftaler med bl.a. Chile, Mexico og Cuba, og herudover er Bolivia associeret medlem af toldunionen MERCOSUR (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). Sammen med Ecuador, Colombia og Peru deltager Bolivia desuden i Det Andinske Fællesskab (CAN), som gennem en årrække har forhandlet en associeringsaftale med EU. Som følge af interne uenigheder i CAN vedrørende udenlandske investeringer og intellektuelle ejendomsrettigheder lå EU-CAN-forhandlingerne stille i lang tid. Peru og Columbia indgik en handelsaftale i maj 2010 med EU uden om CAN-fællesskabet. Det er tegn på, at Ecuador gerne vil genoptage forhandlinger med EU, hvilket vil efterlade Bolivia isoleret.

Historie

De tidligste menneskelige aktiviteter kan spores 21.000 år tilbage. Den første indflydelsesrige pre-columbianske kultur var Aymará kulturen, der var centreret omkring Titicacasøen. Denne kultur blev erobret og indlemmet i Incariget, der igen blev erobret af Spanierne i 1538. Simon Bolivar førte landet til uafhængighed i 1825. Herefter fulgte en række forskellige krige med nabolande og Bolivia tabte dele af sit teritorium, bl.a den vigtige kystforbindelse til Stillehavet. I de 156 år, der fulgte uafhængigheden formåede Bolivia at sætte en usædvanlig rekord med ikke færre end 192 militærkup, (eller gennemsnitligt er et hver tiende måned). Fra starten af firserne blev den politiske situation stabiliseret og Bolivia er siden blevet regeret af folkevalgte ledere.