Uden for eksamenslokalet står otte Bolivianske landsbyboere. De er udvalgt til denne eksamen, hvor to personer skal modtage hver deres legat fra IMCC, der betaler en to-årig sygehjælpereksamen og dermed sikrer en økonomisk stabilitet for disse to mennesker og deres familie fremover. De udvalgte får ansvaret for områder med op til 700 personer. Nete Hansen-Nord var med til at træffe den svære beslutning.

Det er mandag morgen i San Lucas og to IMCC’ere kommer småsludrende gående med en stak eksamensopgaver under armen, som man kender det fra censor og eksaminator, der altid er lidt for afslappede i forhold til situationens alvor, som den opleves af eksaminanderne.De når de hen til eksamenslokalet, hvor eksaminiationen af otte bolivianske landsbyboere fra IMCC’s indsatsområde skal finde sted i løbet af dagen. Foran venter de forventningsfulde og nervøse unge mennesker.

De er udvalgt til denne eksamen, hvor to personer skal modtage hver deres legat fra IMCC, der betaler en to-årig sygehjælpereksamen og dermed sikrer en økonomisk stabilitet for disse to mennesker og deres familie fremover. Samtidig er denne uddannelse en chance for at besidde en meget betydningsfuld post i landsbysamfundene, idet en sygehjælper praktisk taget fungerer som en landsbylæge med ansvar for store landområder med op til 700 personer.

En af pigerne, der venter, er rejst fra Argentina, hvor hun arbejder i løbet af sommeren for at deltage i eksamen, og to af drengene er gået i seks timer for at nå frem til eksamen. Håbet for at få en uddannelse lyser ud af dem alle idet de ved, at dette er omtrendt den eneste mulighed, de har for at få en uddannelse og øge deres muligheder for at opfylde deres drømme.

Det er en speciel følelse at sidde som censor på den anden side af det grønne bord til denne eksamen og med vores stemme kunne afgøre to menneskers fremtidsmuligheder. Udvælgelseskriterierne baseres på eksaminandernes viden om de væsentligste sygdomsforekomster blandt landbefolkningen og deres forebyggelse, sundhedssystemets struktur, vaccinationsprogrammer, kendskab til andre sygehjælpere, interesse i at arbejde langt ude på landet, flydende tale i sproget quetchua, engagement og personlighed. Resultaterne ligger tæt med kun få points adskillelse mellem de bedste og de ringeste.

Samtlige eksaminander har en gribende historie, og et brændende ønske om at kunne få muligheden for at kunne ændre sine vilkår og hjælpe deres familie og landsbymedlemmer, så valget er svært at træffe imellem dem. Vi sidder lidt i et dilemma i forhold til udvælgelsen, da specielt én kvinde gør et stort indtryk på os ved at være meget stærk og selvstændig og kun adskiller sig med et par point fra den andenbedste mandlige kandidat. IMCC har i sine aktiviteter fokus på at kapacitere kvinder i forhold til sundhed, da der er store problemer med mandschauvanisme og kvindeundertrykkelse blandt især landbefolkningen, og vi ser derfor gerne, at en kvinde modtager IMCCs sygehjælperlegat. Dog foretages udvælgelsen i samråd med to repræsentanter fra hospitalet, som senere skal arbejde sammen med de to kommende sygehjælpere, og i deres øjne er de to mænd med højeste pointantal bedst kvalificerede.

Så vinderne af legaterne bliver to unge mænd på hhv. 24 og 25 år, begge meget kompetente og engagerede, der nu kan se frem til to års skolegang langt fra deres hjem. Mange har ikke mulighed for at besøge familien i løbet af uddannelsesperioden på to år, da skolen ikke tilbyder ferie, og de fleste ikke kan nå at rejse hjem og tilbage til skolen på en weekend. Uddannelsen inkluderer fire måneders praktik på hospitalet i San Lucas samt en forpligtelse til to års arbejde i San Lucas municipiet efter endt uddannelse.

Efter at have sagt farvel og tak til de fire fravalgte, der skuffede og grådkvalte måtte vende tilbage til deres landsby, prøver vi at fokusere på de to forventningsfulde unge mennesker, for hvem denne dag har betydet en markant forskel i deres tilværelse.