Det var en stille og rolig fredag, hvor IMCCs kvindegruppe-ansvarlige var begyndt at arrangere hvilke præmier, der skulle deles ud til de årlige sundhedsfestivaler i landsbyerne. De sidste præmier skulle hentes i byen Carmargoet par timer fra San Lucas. Men det der skulle være en hyggelig smuttur, tog hurtigt en helt anden drejning. Her er historien om hverdagen overraskelser i Bolivia.

Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner og dette har aldrig været mere sandt end i tilfældet udviklingsarbejde. I San Lucas, Bolivia, hvor IMCC Uland arbejder, har den amerikanske NGO ADRA opført et ernæringshus, der står og forfalder uden at blive brugt. I udviklingsbranchen er dette kendt som ’en hvid elefant’. Men i det mindste tjener huset som en påmindelse til IMCCs udsendte om, hvordan man ikke skal bedrive udviklingsarbejde.

En by uden vej. Utænkeligt for en dansker. Nu fortid for indbyggerne i den bolivianske landsby Pirhuani. IMCC var på besøg, da bulldozeren nåede frem og festen brød løs. Den dag, hvor bulldozeren brød gennem det sidste buskads, og dermed for altid forbandt den lille klynge huse der udgør landsbyen Pirhuani med omverdenen.

Solen skinner hårdt fra en skyfri himmel. Jeg sidder ved bålstedet og passer gryden med ris, eller det vil sige – prøver på. Kogekonerne her er så trænet i at lave mad på bål, at jeg er den rene amatør i forhold til dem.